|

Sony er leveringsdygtig i camcordere til
mange lagringsmedier, og Sony er ikke bange for at eksperimentere.
Mini-DV er stadig det alternativ, som giver den bedste allroubd kvalitet,
men der arbejdes hårdt på alternativer. Endnu er memorykort - som
Sony's Memory-stick - åbenbart ikke modne til at tage over, så endnu i
nogen tid vil vi se lagringsmedier med en mekanisk funktion.
DVD-camcordere har haft en betydelig succes,
og har haft en væsentlig andel i udvidelsen af det danske camcordermarked i
det seneste år. Deres væsentligste ulempe har især været høj pris
og underiden forsyningsvanskeligheder for de små 8 cm mini-dvd skiver.
Det er derfor ikke helt ulogisk at kaste
blikket på de nyeste mini-harddiske, som også har været forsøgt af andre
producenter. På et punkt repræsenterer det ganske vist noget der kunne
minde lidt om et tilbageskridt, fordi det er et opbevaringsmedie, som ikke
passer til det normle afspilningsudstyr i hjemmened. Man skal altså til at
brænde over på dvd - via computer, før man rigtig kan få glæde af sine
optagelser.
Sony DCR-SR90 er en camcorder i
mellemstørrelsen. Målene er 82 x 69 x 149 mm, og vægten med batteri er
615 g..
De tekniske data på billed- og
lydspecifikationerne følger Sony standarden: en fremragende Carl Zeiss
Vario-Sonnar T* optik med 10 x zoom. Filterdiameteren er 3 mm. Der er
automatisk objektivdæksel. Blitz til fotooptagelser er indbygget i
linsefronten.
Som vanligt hos bl.a. Sony mangler optikken kort brændvidde - især
når man optager i 4:3 formatet - så for mange vil det være en
nødvendighed at investere i en wide-forsats.
Omregnet til 35 mm fotoformat svarer brændviddeområdet (ved 16:9)
til ca. 49.5 - 495 mm.
Billeddannelsen sker på en 3,3 megapixel 1/3" CCD-chip, som
bruger ca. 2 megapixels til dannelsen af videobilledet, mens resten bruges
til den velfungerende elektroniske billedstabilisering.
På venstre side af DCR-SR90E er der 2
knapper: en omskifter til modlyskompesation og en knap til indkobling af
Night Shot(optagelse ved infrarødt lys. LCD-skærmen
er på 2,7", og når man klapper den ud bemærkes at skærmen til
venstre har en ekstra optageknap samt en knapper tilbetjening af zoom..
Opløsningen på LCD-skærmen er på beskedne 123.000 pixels
Skærmen er i øvrigt af touchtypen, og bruges til betjening af de fleste
manuelle funktioner incl. manuel fokus.
Som konsekvens af touchskærmen finder vi kun få knapper gemt bag skærmen,
nemlig
- Easy-funktionsvælger, en næsten 100%
automatisk styring af alle funktioner.
- Wide-select, hvor man vælger mellem 4:3 og
16:9
- Disp/Battery info, hvor man henholdsvi
fjerne informationsvisning fra skærmen og aflæser camcorderebatteriets
kapacitet.
- DVD-Burn, som starter en dvd-brænding via
en tilsluttet pc med den medfølgende software installeret. (One Touch DVD
Burn)
Endelig er der under dækslet nederst til
højre tilslutninger for AV-,USB- og DC-kabel.
På bagkanten har vi øverst
farvesøgeren med ca. 112.000 pixels. Med det valgte okular ses et ret lille
billede, som det er svært at fokusere på. Søgeren kan trækkes lidt ud men
kan ikke vinkles opad .
Der medfølger ingen selvstændig lader, så batteriet må oplades, mens det
sidder i camcorderen.
I øverste højre hjørne sidder funktionsomskifteren, udformet som en
drejeomskifter der ved vip til højre skifter mellem funktionerne:
Videooptagelse - fotooptagelse - play.Vippes en gang til venstre slukkes
camcorderen. Lidt længere nede finder vi trykknap til indkovling af blitz til
fotooptagelser. Direkte under funktionsomskifteren sidder start-/stop-knappen.
Oversiden af DCR-SR90E har
bag objektivet den "intelligente" tilbehørssko som er eneste
mulighed for at tilkoble ekstra udstyr. Her lover man indtil videre en 5:1
surround-mikrifin samt en speviel trådløs mikrofon. Der er derimod ingen
mulighed for at tilslutte en hovedtelefon..
Skydeknappen til zoomkontrol bevæges på tværs og giver god kontrol med den
variable hastighed.
Der er ingen tilslutninger på
højre side af camcorderen bortset fra en bøsning mærket "remore",
men der er intet oplyst i manualen om dennes anvendelse. Jeg formoder, at der
kan være tale tale om en LanC-tilslutning.
Menusystemet indeholder mange indstillingsmuligheder. Navigationen i den
daglige brug forenkles ved at brugeren selv tilpasser sin
"P-Menu", som kun indeholder de punkter, man selv ønsker hurtig
adgang til.
Jeg synes især spotindstilling af fokus eller eksponering er velfungerende og
hjælper til gode resultater.
Praksistest
Sony DCR-SR90E er en ganske harmonisk camcorder, som står sig godt i de
fleste situationer. Video- og lydkvalitet er på et niveau, som vil
tilfredsstille de fleste. Lyden er dog lidt generet af mekanisk støj fra
camcorderen. Det har Sony ikke fået dæmpet helt tilfredsstillende.
Stillbilled funktionerne er gode.
Af hensyn til harddisken er der en
begrænsning på 9.999 videoscener og 9.999 stillbilleder. Det vil næppe
genere.
En scene kan straks gennemses og slettes meget enkelt.
Der kan laves simple playlister for eks. til brug ved overspilning til PC, men
egentlig redigering - afkortning af scener - er ikke mulig. Man har set bedre
redigeringsfunktioner på DVD-camcordere.
Automatikken leverer gode
resultater, og man kan gribe ind med de væsentligste manuelle indstillinger
Du kan finde flere informationer
hos foto- og radioforhandlere eller på Internet:
http://www.sony.dk/,
eller
http://www.sony-europe.com/.
Sony har lanceret en række
HDD-camcordere i efteråret 2006, som i vidt omfang har samme
basis-specifikationer, men med et varierende udstyrsniveau. Vejl.pris i
intervallet 6 - 10.000 DKK:
-
Sony DCR-SR100E (30 GB)
-
Sony DCR-SR0R (30 GB)
-
Sony DCR-SR50E (30 GB)
-
Sony DCR-SR70E 60 GB)
|