Leif Christiansen tester

SONY DCR-IP220E

 

Carl Zeiss-optik og 2 megapixel CCD sikrer god billedkvalitet.
Fine foto-egenskaber (1,92 Megapixel/Super UXGA).
Menufunktion med touchscreen.
Bluetooth til kommunikation med Internet og A/V-enheder.

Den testede camcordervarsler nye tider. Det brede, lave design anslår nye toner, og der er meget nyt denne IP220. Nyt båbdformat MicroMV, som fysisk fylder utroligt lidt, men som følge af komprimering med MPEG-2 i stedet for den pt foretrukne DV-komprimering, rummes alligevel 60 minutters optagelse. Kassetter leveres kun med indbygget memory. Derfor er kassetterne dyre, hvis man da overhovedet kan finde dem i detailhandelen.

 Sony DCR-IP220E rummer megen ny teknologi, og adskiller sig på flere punkter fra "normale" camcordere.
Formen er noget fladere og bredere end traditonelt, og selv om  der er tilstræbt en kompakt form, er der kun ubetydelig forskel i forhold til et mere traditionelt design, som for eks. Sony DCR-TRV50.
De fysiske mål er:  (B) 98 x (H) 76 x (L) 136 mm  og vægten indl. bånd og batteri  630 g.
LCD-skærmen er placeret på camcorderens bredeb bagstykke, hængslet foroven.
Søgeren er fast monteret og der er dårlig afskærmning for sidelys ved okularet. Søgeren giver et udmærket billede.
Menufunktionerne betjenes her via en touchscreen. Menuerne er funktionelt opbygget i overensstemmelse med sædvanlig Sony praksis. Der er kommet nye funktioner til i forbindelse med den indbyggede "Bluetooth", som via radiobølger kommunikerer med mobiltelefon, pc eller andet Bluetotth-udrustet udstyr.
Betjening af touch-skærmen kan ske med den tilhørende pind, som har sin faste lomme uden på håndremmen, men snart går man over til at bruge pegefingeren - den er jo lige for hånden.
Med kort tilvænning fungerer det helt fint og naturligt.


DV-bånd kontra MVMicro-bånd

Båndformatet er MicroMV. Båndkassetten til det ny format fylder mindre end 50 % af den kendte mini-DV kassette. Det er bl.a. opnået ved en lavere båndhastighed. Til gengæld er man nødt til at bruge den kraftigere mpeg2- komprimering. Sony er indtil videre ene om det ny båndformat.
Da mpeg-2 arbejder med keyframes (komplette billeder) plus en stribe frames, der kun beskrives ved ændringer i forhold til det forud liggende, ligger der rt dtillbillede som afslutning på hver optagelse for at få antallet af frames til at gå op.
Signalet fra Sony DCR-IP220E afviger åbenbart lidt fra den sædvanlige standard, således at man  kan risikere problemer ved redigering i andre programmer, end Sony's egne. 
Der medfølger de nødvendige programmer til indlæsning af optagelser og elementær redigering. Man har valgt en udformning af brugerfladen, som afviger noget forstyrrende fra normal windows-praksis.

Sony DCR-IP220E har Carl Zeiss-optik, Vario-Sonnar"T"  med 10x optisk zoom 4,5 til 45 mm (brændvidde ved video svarer til: 52 - 520 mm. Ved foto svarer brændværdien til 39 - 390 mm). Især i video-mode mangler optikken wide-området, og det vil være uundværligt med en wide-forsats.
Billeddannelsen sker med  en 1/3,6" megapixel CCD med ca. 2.110.000 pixels. I fotofunktion udnyttes 1.920.000 pixels (1.600 x 1.200 pixels), og ved video er det effektive areal 1.080.000 pixels - resten benyttes til den effektive elektroniske SuperSteadyShot.
Den digitale zoom er opbygget i 2 trin: 20x og 120x. Her fungerer 20x brugbart på grund af de mange pixels, som er til rådighed.
Zoomen har hurtig reaktion, og den valgte placering af betjeningsknappen er ikke helt vellykket. Den er svær at doseret, og det  kommer let  til at gå alt for hurtigt. Derfor er det problematisk at zoome under optagelse, og det er selvfølgelig ikke let at ramme den ønskede billedudsnit.
Til gengæld kan der zoomes manuelt med objektivets fokusring, når den ikke bruges til manuel fokusering. desværre ødelægges den gode ide ved en alt for løs og upræcis funktion.

Søgersystemer:  2,5" farve LCD-skærm med 211.400 pixels (960 x 220).  Data for søger er ikke oplyst..

Øvrige features:

  • 7 AE programmer.

  • Titelgenerator (2 sider á 20 tegn).

  • DV og analog in- og output.

  • S-video udgang via av-kabel.

  • Udgang for stereo audio og composite video via 3-polet minijack.

  • Ingen mikrofontilslutning.

  • Hovedtelefontilslutning.

  • LanC remote bøsning.

  • Selvudløser både til video- og fotooptagelser.

I overensstemmelse med Sony praksis er alle tilslutninger placeret på camcorderen, Men formentlig af pladshensyn arbejder man nu med specielle stik, som nu også indeholder s-video. God løsning.

Kassettelugen er ikke tilgængelig, når DCR-IP220E er monteret på stativ, fordi kassetteåbningen sidder i bunden af camcorderen lige ved siden af stativbøsningen..

Manuelle funktioner:

  • Spot-fokus indkobles  og styres via touchmenu.

  • Spot-belysning indkobles  og styres via touchmenu.

  • Manuel fokusering. Afstand i meter med 1 decimal vises på søger/skærm. Afstanden indstilles med en drejering på objektivet.

  • Manuel blænde indkobles  og styres via touchmenu.

  • Backlight-knap til modlysoptagelser.

  • Fade knappen styrer valget mellem: fade - monotone - overblænding - wipe - dot.

  • Manuel hvidbalance via touchmenu: auto - dagslys -. Kunstlys - hold.

  • Super Night-shot.

Der er forskellige AE-programmer, som optimerer den automatiske eksponering til forskellige optagesituationer:

  • Spotlightfunktion, der eksponerer optagelsen efter de lyseste dele af motivet.

  • Portrætfunktionen reducerer eksponeringstiden, således at optagelsen sker med større blænde end normalt, og dermed opnås reduceret dybdeskarphed.

  • Sportsfunktionen prioriterer hurtig lukkerhastighed frem for dybdeskarphed for at "fryse" hurtige bevægelser.

  • Strand- og skifunktionen tager hensyn til motiver med ekstra stor kontrast for at sikre mod for mørke ansigter.

  • Sun/moon tusmørkefunktion anvendes til solnedgangs- og natoptagelser m.m.

  • Landskabsfunktion påvirker autofokus, således at der ikke stilles skarpt på nære motivdele.

Billedeffekter aktiveres via menupunkt, og omfatter:

  • Negativ gengivelse.

  • Sepia (bruntoning).

  • Sort/hvid gengivelse.

  • Solarisering (gengivelse mere lyst og med færre farveniveauer).

  • Slim (sammentrukket horisontalt.

  • Stretch (strukket horisontalt)

  • Pastel (lyst billede med tynde farver)

  • Mosaic (opdelt i små firkanter)

Digitale effekter aktiveres også via menupunkt.

  • Still: Et stillbillede fastfryses, og med touchskærmen reguleres styrken mellem stillbillede og levende billede. Benyttes for eks. som "superimposer" til tekstning mm.

  • Flash: Stroboskop-effekt, hvor touchskærmen regulerer intervallet mellem billedskiftene.

  • Luminance Key: En variant af "Still", hvor gennemsigtigheden i stillbilledet i stedet ved hjælp af touchskærmen justeres efter luminans-niveau.

  • Trail: Bevægelige motiver vises med "efterslæb". Youchskærmen regulerer hvor længe sporet bliver stående.

  • Slow Shutter: Benyttes til optagelser under dårlige lysforhold.

  • Old Movie: Optagelse sker sepia-tonet afmasket i 16:9 format med sorte bjælker.

En del af de digitale effekter kan også benyttes under afspilning. 

Der er pixels nok på chip'en, til at Sony kunne have valgt at lave ægte 16:9 format. Indtil videre må vi nøjes med den primitive løsning hvor der lægges sort bjælke ind foroven og forneden. Det giver i hvert fald kompatible optagelser.

Forskellige effekter kan sættes ind under afspilning. For eks. er det muligt at zoome ind på en optagelse.

Der er gjort meget ud af fotofunktionerne, og resultaterne er ganske overbevisende. På grund af den gode optik vil DCR-IP220E også stå sig godt i en sammenligning med nyere 2 megapixel stillkameraer.

Fotografier registreres enten som

  • 7 sekunders stillbillede på bånd (640 x 480 pixels), eller på

  • memory stick (1.600 x 1.200 eller 640 x 480 pixels).

Det er muligt at kopiere billeder mellem båd og memorystick begge veje.

For at sikre gode billeder under dårlige lysforhold er DCR-IP220E udstyres med en automatisk blitz, som springer op efter behov. Via menuvalg kan man vælge mellem forskellige blitzfunktioner.
Via menuvalg er der mulighed for at justere belysningen af blitzoptagelser.

Det er muligt at indspille en videosekvens i lav opløsning  på memory stick forberedt til Internet publicering.
Indspilningen kan enten ske som en normal optagelse, via input-stik eller som overspilning fra bånd til memorystick.

Som det fremgår, er Sony DCR-IP220 en camcorder emd mange fine, fremadrettede detaljer. Båndformatet påvirker dog slutfacit negativt, så billedkvaliteten ikke mår helt op til prisklassens normale præstationer. Har man brug for Bluetooth, netadgang og brug som web-camera, er IP220en interessant mulighed.

Test: Leif Christiansen (c) 2003

 

 

 

 

 

 

Revideret: 04. december 2011




® Leif Christiansen & Videoviden.dk
 2004-2011
 

Ophavsret
Alt materiale i videoviden.dk er omfattet af ophavsret. Du kan frit linke til sitet.
Du  er velkommen til at citere mindre uddrag med angivelse af kilden.
Ved gengivelse af større uddrag eller hele artikler bedes
henvendelse på forhånd rettet til redaktionen.