|
Magix Movie Edit Pro 14
Komplet programpakke
til videoredigering og DVD-udgivelse.
Der medfølger mange nyttige ekstra ptogrammer.
|
Samlet bedømmelse:
Fremragende |
* * * * * |
Magix Movie Edit Pro 14, skandinavisk version, leveres på en enkelt data-dvd med
programmer og supplerende materiale samt med en trykt kompakt manual på svensk,
dansk, norsk og finsk.
Selve softwaren findes dog kun oversat til svensk, og de fleste
ikke-svensktalende skandinaver vil nok foretrække den
engelsksprogede programversion, da det svensk også inden for film
og video inholder mange kreative sproglige specialiteter.
Manualen indeholder
Ud over den trykte manual
indeholder data-dvd'en en udførlig engelsk brugermanual på næsten 340
sider
Det må stærkt anbefales brugerne - især nye brugere - ar udskrive
manualen på papir, så man kan have den ved hånden under arbejdet med
Magix-programmet. Man kan ikke
påstå, at alle funktioner beskrives udtømmende. Både nybegyndere og mere erfarne inden for
Magix systemer vil ind imellem befinde sig i vildrede.
Det burde vel ikke være så svært at få Magix systemudviklere til at
beskrive lidt mere udførligt, hvad det er, de enkelte funktioner udfører, og hvordan
forskellige parametre indstilles.
Så længe manualen kun leveres til brugerne i form af en pdf-fil, er det ikke
noget problem at give den flere sider.
Som det fungerer nu, løber især nye brugere sur i systemet, og
får ikke det optimale ud af indsatsen. Enhver kan overbevise sig om problemet ved at følge Magix diskussionsforum, hvor det
overvejende er banale brugerproblemer, som dominerer.
Det kan selvfølgelig undre, at brugerne hellere vil stille spørgsmålet
i et diskussionsforum, når løsningen i de fleste tilfælde ligger lige
for i den medfølgende dansksprogede kvik-manual.Det er vist det, der
hedder dovenskab.
Magix vedlægger en
række nyttige programmer af egen produktion. Selv om der mest er tale om
basisversioner, er det fuldt funktionsdygtige programmer med stor
nytteværdi:
-
Magix Goya BurnR
-
Mufin Music Finder
-
Magix Photo Manager
-
Magix Music Manager
-
Magix TV & Media
Center
Endvidere medfulgte i min
programpakke et eksemplar af Reallusion's CrazyTalk Media Studio, et meget
spændende animationsprogram, som vil blive taget nærmere i øjesyn ved
en senere lejlighed.
Installationen forløb
uproblematisk - men tager ret lang tid for der er rigtig mange filer.
I denne udgave skal en del codecs i modsætning til tidligere versioner (mpeg-2, mp3 og
Dolby Digital Audio) aktiveres af brugeren.
Aktivering kræver, at man er registrerer sig som bruger hos Magix,
men koster ikke ekstra.. Mpeg-4 codec skal købes/downloades, men koster
blot 30 dkk.
Disse ekstra processer må ses som et fornuftigt værn mod piratkopier,
som Magic ikke tidligere har beskyttet sig særlig effektivt mod. Kun
registrerede brugere kan nemlig få aktiveringskoderne.
Installationsprocessen tager derfor alt i alt lang tid. Jeg vil
anslå, at jeg brugte 45 - 60 minutter.
Første gang programmet startes inviteres
til en videopræsnetation af de vigtigste funktioner.
Alle skærmbilleder har fået
nyt grafisk design - umiddelbart virker de mere overskuelige - og
der er rettet mange detaljer i forhold til tidligere versioner.
Gamle brugere vil med det samme føle sig hjemme, mens nye brugere nok må
indstille sig på at der skal nogen tid til, før man
boltrer sig ubesværet i alle muligheder.
Da Magix Movie Edit Pro 14 er
det seneste trin i en fortløbende udvikling hænger funktionerne fint
sammen, alt fungerer stabilt og det er svært at påpege mangler.

(Klik på billedet
for fuld størrelse)
Hovedskærmbilledet er
opdelt med et video-vindue til venstre. Til højre et vindue, hvor man
kan browse/gennemse de filer, man har liggende.
I opsætningen har man mulighed for at vælge øjeblikkelig afspilning
af den fil, man peger på. Så kan man se et videoklip eller lytte til
en lydfil blot ved at pege. Enkelt og effektivt.
Nederst finder vi tidslinierne, og her finder vi det, som adskiller
Magix fra andre redigeringslsystemer i prisklasse.. Alt efter
opsætningen er der 4, 8, 16 eller 32 spor til rådighed. Disse spor
kan frit bruges til video, audio, tekst eller grafik - og i en
vilkårlig rækkefølge. En fiks detaljer er, at man kan ændre
tekstfeltet på de enkelte spor fra for eks. "Track 1" til
"Video 1", således at overskueligheden lettes.
Til venstre for hvert spor er der 3 knapper med funktionerne:
-
Lås alle objekter i
deres position på sporet
-
S = Solo, d.v.s. at
man kun ser/hører indholdet i det afmærkede spor. Ved at vælge
S på flere spor afspilles de selvfølgelig samtidig.
-
M = Muting. Det
pågældende spor udelades.

(Klik
på billedet for fuld størrelse)
Der er også mulighed for
at se projektet i storyboard form, som vist her, men de
fleste vil nok foretrække mulighederne i den mere detaljerede
timeline-funktionen.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
Indspilning
Magix Movie Edit Pro 14 er
nemt at gå til. Video-input accepteres såvel fra firewire, USB og et
eventuelt installeret analog-til-digital videokort eller et tv-kort.
Mens en del andre programmer kun kan optage, hvis der samtidig
modtages tidskode data fra et kørende bånd, var der her ingen
problemer med at acceptere optagelse af et rent video-signal - for eks
fra en video-mixer.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
I indspilningsvinduet har
man styr på de nødvendige indstillinger, for eks.:
-
Placering og navn på
videofil
-
Valgfri automatisk
sceneopdeling
-
Direkte kopiering til
CD/DVD
-
Opbygning af klippeliste
til batch-overspilning
-
Automatisk start/stop af
afspiller.
Man kan bare starte
overspilningen og evt. lade magix-programmet sceneopdele bagefter. Eller
man kan oprette en klippeliste, som bagefter batchkopieres.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
Videoscenerne kan
efterfølgende behandles enten i "Videocleaning", som
indeholder delvist automatiserede funktioner til at rette op på fejl i
optagelserne. Endvidere kan man gå ind i "Video Controller",
med meget vidtgående muligheder for kreativ behandling af
videooptagelserne.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
Modulet til lydoptagelse
giver mange valgmuligheder både med hensyn til lydkilde, kvalitet,
filplacering og filnavn.
Endvidere er der en nyttig funktion til at maksimere
("Normalisere") det indspillede niveau efter optagelsens
afslutning, således at man som udgangspunkt opererer ud fra optagelser
med samme maximale indspilningsniveau.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
Redigering
Master Audio FX modulet
giver et væld af muligheder for at påvirke lydbilledet med mange
presets (forudindstillinger) der er gode som udgangspunkt - men med
mulighed for at ændre alle parametre efter personlig smag.
Grafisk er det præsenteret som fronterne på de tilsvarende analoge
enheder, som i anskaffelse ville koster mange gange mere end hele dette
program koster. De simulerede enheder omfatter:
Husk, at det er nødvendigt
med kontrollytning på et højttalersystem i god kvalitet. Billige
computerhøjttalere dur ikke til denne proces.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
Desuden er der adgang til en
lang række forprogrammerede lydeffekter.
Til det endelige mix kan man
enten tage hvert spor for sig, og lægge det ønskede niveau manuelt.
Det kan være ret tidkrævende, hvis der er mange spor.
I stedet kan man vælge Master mixeren, der - naturligvis - viser lige
så mange kanaler, som man har valgt antal spor i sin opsætning af
Magix programmet.
Hver kanal har sin volumen-indikator, og man skal så bare passe på at
det samlede signal ikke overstyrer.
Da mixer-modulet virker på alle spor - video såvel som audio - kan den
også bruges til at afstemme videosporene indbyrdes.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
Dette er kun en overfladisk
gennemgang af funktionerne, der står til rådighed. Der er meget mere,
så der er virkelig noget at gå i gang med.
Produktion
Det færdige produkt skal
ende i en fil, på bånd eller brændes over på DVD/CD.
Skal projektet overføres
til fil eller bånd bruges
funktionen "Export movie", hvor man kan vælge output i alle
gængse formater.
Her er det også muligt at udtage lyden separat i en
wav-fil og grabbe stillbilleder fra videosporene.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
Skal projektet brændes på
DVD(CD er der et videreudviklet sysmodul til udgivelse af DVD m.v., som vil kunne tilpasses til de fleste
behov.
Systemet giver mulighed for at åbne flere produktioner på samme tid,
hvis man vil lægge dem på samme DVD.
Men man behøver altså ikke have hele DVD'ens indhold i samme tidslinie. Det
giver en stor fordel i overskuelighed og flowet i arbejdet.
DVD produktionen fungerer
særdeles tilfredsstillende.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
Konklusion
Magix Movie Edit Pro 14 har
en stor alsidighed, og der er mange flere funktioner ud over de her
omtalte.
Det håndterer også både en blanding af 4:3 og 16:9 optagelser
og af SD (standard definition) og HD (high definition) på
samme tidslinie - enten med sorte bjælker eller pan-scan.
Blot skal man selvfølgelig huske i opsætningen af vælge formatet for den færdige produktion.
Renderingen kan tage lidt tid, men i forhold til de tidligere versioner
er programmet nu endnu engang blevet meget bedre til at udnytte alle ressourcer i
pc'en, således at for eks. også grafikkortet nu udnyttes i
renderingen.
Man overraskes gang på gang over alt det, der er med i pakken - og så
virker det alt sammen. Et meget stabilt program.
Prisen omkring 600 DKK
er meget fordelagtig, og jeg kan varmt anbefale programmet.. Alle
funktioner er med fra starten, og det eneste, man eventuelt skal
tilføje, er codecs for DivX og mpeg4.
Brugervenligheden er i orden - et godt køb til prisen.
For omkring 600 kr. får man mange anvendelige ekstra funktioner,
samt - ikke uvæsentligt - muligheden for at redigere i HDV- og
AVCHD-format.
Få mere at vide:
http://www.magix.com/da-dk/se/movie-edit-pro/
LC
20081018
|