|
Magix Movie Edit Pro 11 Plus
PLUS-version med
HDV-redigering og mange ekstra funktioner.
Komplet programpakke til videoredigering og DVD-udgivelse.
Meget gunstig pris.
Samlet bedømmelse:
Fremragende |
*
* * * * |
Magix Movie Edit Pro 11
Plus leveres på en enkelt data-dvd med programmer og
supplerende materiale samt en trykt quickmanual. Quickmanualen indeholder
Ud over den trykte manual
indeholder data-dvd'en en udførlig engelsk brugermanual på næsten 400
sider. Det må anbefales at man udskriver i hvert fald visse dele af denne
manual, for overblikkets skyld. Det er i øvrigt en velskrevet manual, som
guider brugeren igennem de mange funktioner.
Leverancen er inklusive flere
ekstraprogrammer:
-
Magix Photo Clinic 5.0
-
Magix Photo Manager 2006
-
Magix Music Manager 2006
-
Magix TV Videorecorder.
Magix Photo Clinic er
et billedbehandlingsprogram med de funktioner, de fleste kan få brug for.
Det minder stærkt om andre billedbehandlingsprogrammer på markedet. At
Magix muligvis lægger navn til en indkøbt specialversion er kun en
fordel for slutbrugeren, som sikres et funktionsdueligt program uden
ekstra udgift.
Magix Photo Manager og Magix Music Manager er 2 nyttige
program til organisering af billed- og lydfiler, hvis ikke man selv
foretrækker en anden måde at arrangere det på.
Magix TV Recorder kræver installeret tv-modtagerkort for at
fungere. Indeholder alle de funktioner man forventer af en harddisk
videorecorder plus ekstrafunktioner - for eks. mulighed for at slette
stationslogo på en tv-optagelse.
Installationen forløb
uproblematisk for mig, og første gang programmet startes inviteres
til en videopræsnetation af de vigtigste funktioner. Kender man ikke
Magix fra tidligere er det en god ide at bruge nogle minutter på denne
introduktion.
Jeg forudsætter i
gennemgangen, at testen af basis udgaven Magix
Movie Edit Pro 11 er bekendt, for der er gentage alt.
Ud over adgangen til
redigering af HDV-optagelser, er der kommet rigtig mange tilføjelser, som
man hen ad vejen kan få god brug af. Listen omfatter:
-
HDV-recording
-
Ekstra disc-formater:
WMVHD, JPEG Photoshow, Slideshow-disk og MUlti-disc
-
HDV-discs i wmv-format med
5.1 surround
-
Single-frame recording
-
TV-recording
-
TV ad-killer
-
Beat-recognition
-
5.1 surround
-
Magix Mastering Suite
-
Key-frame effekter
-
Video effekt plug-ins (for
eks. fjerne stationslogo på tv-optagelser)
-
Magix
-
Photo Clinic
-
DV logging
-
32 spor til valgfri
benyttelse til video, stereoaudio, tekst, grafik og effekter.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
Hovedskærmbilledet er,
som vi kender det, opdelt med et video-vindue til venstre. Til højre
et vindue, hvor man kan browse/gennemse de filer, man har liggende.
I opsætningen har man mulighed for at vælge øjeblikkelig afspilning
af en fil, man peger på. Så kan man se et videoklip eller lytte til
en lydfil blot ved at pege. Enkelt og effektivt
Nederst finder vi tidslinien, og her finder vi det, som adskiller
Magix fra andre redigeringslsystemer i prisklasse. Alt efter
opsætningen er der 4, 8, 16 eller 32 spor til rådighed.
Disse spor kan frit bruges til video, stereoaudio, tekst eller grafik.
Til venstre for hvert spor er der 3 knapper med funktionerne:
-
Lås alle objekter i
deres position på sporet
-
S = Solo, d.v.s.. at
man kun ser/hører indholdet i det afmærkede spor. Ved at vælge
S på flere spor afspilles de solo samtidig.
-
M = Muting. Det
pågældende spor udelades.
Indspilning
Magix Movie Edit Pro 11
Plus er stadig nemt at gå til. Video-input accepteres såvel
fra firewire (både SD og HDV), USB og et eventuelt installeret
analog-til-digital videokort eller et tv-kort.
Systemet understøtter ikke Sony MicroMV og endnu ikke det nyeste HD-format
AVCHD.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
I indspilningsvinduet har
man styr på de nødvendige indstillinger, for eks.:
-
Placering og navn på
videofil
-
Valgfri automatisk
sceneopdeling
-
Direkte kopiering til
CD/DVD
-
Opbygning af klippeliste
til batch-overspilning
-
Automatisk start/stop af
afspiller.
Man kan bare starte
overspilningen og evt. lade Magix-programmet sceneopdele bagefter. Eller
man kan oprette en klippeliste, som bagefter batchkopieres.

(Klik på billedet
for fuld størrelse)
En ny ting er muligheden for
at optage single frames - perfekt til animation, tegnefilm og time-lapse
optagelser. Kan selvfølgelig også bruges i anden sammenhæng, for eks.
som overvågningskamera med enkeltbilledregistrering på pc'ens
harddisk. Kan i sig selv være begrundelse nok for at anskaffe dette
program.

(Klik på billedet
for fuld størrelse)
Videoscenerne kan
efterfølgende behandles enten i "Videocleaning", som
indeholder delvist automatiserede funktioner til at rette op på fejl i
optagelserne. Endvidere kan man gå ind i "Video Controller",
med meget vidtgående muligheder for kreativ behandling af
videooptagelserne.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
Modulet til lydoptagelse
giver mange valgmuligheder både med hensyn til lydkilde, kvalitet,
filplacering og filnavn.
Endvidere er der en nyttig funktion til at maksimere
("Normalisere") det indspillede niveau efter optagelsens
afslutning, således at man som udgangspunkt opererer ud fra optagelser
med samme maximale indspilningsniveau.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
Redigering
Master Audio FX modulet
giver et væld af muligheder for at påvirke lydbilledet med mange
presets (forudindstillinger) der er gode som udgangspunkt - men med
mulighed for at ændre alle parametre efter personlig smag.
Grafisk er det præsenteret som fronterne på de tilsvarende analoge
enheder, som i anskaffelse ville koster mange gange mere end hele dette
program koster. De simulerede enheder omfatter:
Husk, at det er nødvendigt
med kontrollytning på et højttalersystem i god kvalitet. Billige
computerhøjttalere dur ikke til denne proces.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
Desuden er der adgang til en
lang række forprogrammerede lydeffekter.
Til det endelige mix kan man
enten tage hvert spor for sig, og lægge det ønskede niveau manuelt.
Det kan være ret tidkrævende, hvis der er mange spor.
I stedet kan man vælge Master mixeren, der - naturligvis - viser lige
så mange kanaler, som man har valgt antal spor i sin opsætning af
Magix programmet.
Hver kanal har sin volumen-indikator, og man skal så bare passe på at
det samlede signal ikke overstyrer.
Da mixer-modulet virker på alle spor - video såvel som audio - kan den
også bruges til at afstemme videosporene indbyrdes.

(Klik på billedet
for fuld størrelse)
Når lydsporene er
færdigredigeret venter Mastering-modulet, hvor man dels lige kan sikre
sig at det maksimale lydniveau ligge rigtigt, dels kan man finpudse
lydbilledet klangmæssigt. I dette trin er det meget nødvendigt at have
medhør på højttalere som klangmæssigt er identiske med det udstyr det
færdigproducerede projekt senere skal afspilles over.

(Klik på billedet
for fuld størrelse)
Dette er kun en overfladisk
gennemgang af funktionerne, der står til rådighed. Der er meget mere,
så der er virkelig noget at gå i gang med.
Produktion
Det færdige produkt skal
ende i en fil, på bånd eller brændes over på DVD/CD. Til det bruges
funktionen "Export movie", hvor man kan vælge output i alle
gængse formater. Her er det også muligt at udtage lyden separat i en
wav-fil og grabbe stillbilleder fra videosporene.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
DVD/CD
Der er et meget alsidigt
system til udgivelse af DVD m.v., som vil kunne tilpasses til de fleste
behov.
Systemet giver mulighed for at åbne flere produktioner på samme tid,
så man kan lægge dem på samme DVD.
Men man behøver ikke have hele DVD'ens indhold i samme tidslinie. Det
giver en stor fordel i overskuelighed og flowet i arbejdet at arbejde
med en opdeling i delprojekter..
DVD produktionen fungerer
særdeles tilfredsstillende.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
High Definition redigering
Da jeg i testperioden også
var i gang med at teste en HDV camcorder, var det naturligt at koble disse
ting sammen.
Den pc, der var til rådighed
(HP Pavillon laptop, processor: Athlon 64 3400+, grafikkort: Nvidia 240 64
MB), var langt fra egnet til at arbejde med HDV, der som bekendt med
omkring 5 gange så mange data, stresser pc'ens ydeevne.
Capture fungerede
uproblematisk, og camcorderen lod sig styre fra Magix programmet.
Editeringen fungerede stort set som sædvanligt - måske lidt tendens til
hakken i monitorvinduet.
I burn-funktionen kunne det mærkes, at der skal arbejdes rigtig meget med
datakomprimeringen.
Det eneste, jeg måtte opgive, var at spille tidslinien direkte tilbage
til bånd i camcorderen. Der kunne processoren ikke følge med, men det
kunne man vel heller ikke forvente.
Med en high-definition egnet
pc er der ingen tvivl om, at Magix Video Edit Pro 11 Plus vil vise sit
fulde potentiale. Denne del vil jeg komme tilbage til ved en senere
lejlighed.
Link til testvideo:
Format:
WMV-HD (1920x1080), 25 sek., 13 MB)
Konklusion
Magix Movie Edit Pro 11
Plus har en stor alsidighed, og mange anvendelige ekstra funktioner
i forhold til basis-versionen, samt ikke - ikke uvæsentligt -
muligheden for at redigere i HDV-format.
Der er mange flere funktioner ud over de her omtalte.
Det håndterer også en blanding af 4:3 og 16:9 optagelser på
samme tidslinie - enten med sorte bjælker eller pan-scan. Blot skal man
huske i opsætningen af vælge det rette format for den færdige
produktion.
Renderingen kan tage lidt tid, men man får jo intet gratis, og den
store fleksibilitet med mange spor har sin pris. Dog må det nævnes, at
der er kommet væsentligt mere fart på afviklingen end i de tidligere
versioner.
Man overraskes gang på gang over alt det, der er med i pakken - og så
virker det alt sammen. Et meget stabilt program.
Prisen omkring 750 DKK
er fordelagtig, og jeg kan varmt anbefale programmet..
Alle funktioner er med fra starten, og det eneste, man eventuelt skal
tilføje, er codecs for DivX og mpeg4.
(DivX codec kan downloades gratis fra www.divx.com.)
Brugervenligheden er i orden - et godt køb til prisen.
Få mere at vide:
http://site.magix.net/scandinavian/home/
LC
20070215
|