|
Magix Movie Edit Pro 10
Komplet programpakke til videoredigering og DVD-udgivelse.
Meget gunstig pris - omkring 500 kr. for hele pakken.
Veludrustet både på video- og audiosiden.
Logisk og intuitiv brugerflade.
Hvad kan man forvente af
et redigeringsprogram til under 500 kr.? I Magix tilfælde kan man
forvente rigtig meget - endda uden risiko for at få forventningerne
skuffet.
Tværtimode overraskes man gang på gang over alt det, der er med i
pakken - og så virker det alt sammen.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
Hovedskærmbilledet er
opdelt traditionelt med et video-vindue til venstre og et vindue, hvor
man kan browse/gennemse de filer, man har liggende. I opsætningen har
man mulighed for at vælge øjeblikkelg afspilning af den fil, man
peger på. Så kan man se et videoklip eller lytte til en lydfil blot
ved at pege. Enkelt og effektivt
Nederst finder vi tidslinien, og her finder vi det, som adskiller
Magix fra andre ridigeringsløsninger. Her har man - alt efter
opsætningen 4, 8 eller 16 spor til rådighed. Der findes versioner
med hele 32 spor.
Og endnu en overraskelse: Disse spor kan frit bruges til video, audio,
tekst eller grafik - og i en vilkårlig rækkefølge.
Til venstre for hvert spor er der 3 knapper med funktionerne:
-
Lås alle objekter i
deres position på sporet
-
S = Solo, d.v.s. at
man kun ser/hører indholdet i det afmærkede spor. Ved at vælge
S på flere spor afspilles de selvfølgelig samtidig.
-
M = Muting. Det
pågældende spor udelades.
Der er også mulighed for
at se sin film i storyboard repræsentation, men de fleste vil nok
foretrække mulighederne i timeline-funktionen.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
Indspilning
Magix Movie Edit Pro 10
er forholdsvis nemt at gå til. Video accepteres såvel fra
firewire, USB og et eventuelt installeret analog-til-digital
videokort (eller et tv-kort).
Mens en del andre programmer kun kan optage, hvis der samtidig
modtages tidskode data fra et kørende bånd, var der her ingen
problemer

(Klik på billedet for fuld størrelse)
I indspilningsvinduet har
man styr på de nødvendige indstillinger, for eks.:
-
Placering og navn på
videofil
-
Valgfri automatisk
sceneopdeling
-
Direkte kopiering til
CD/DVD
-
Opbygning af
klippeliste til batch-overspilning
-
Automatisk start/atop
af afspiller.
Man kan bare starte
overspilningen og evt.lade magix-programmet sceneopdele bagefter.
Eller man kan oprette en en klippeliste, som bagefter batchkopieres.
Videoscenerne kan
efterfølgende vehandles enten i "Videocleaning", som
indeholder delvist automatiserede funktioner til at rette op på fejl
i optagelserne. Endvidere kan man gå ind i "Video
Controller", med meget vidtgående muligheder for kreativ
behandling af videooptagelserne.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
Modulet til lydoptagelse
giver mange valgmuligheder både med hensyn til lydkilde, kvalitet,
filplacering og filnavn.
Endvidere er der en nyttig funktion til at maksimere
("Normalisere") det indspillede niveau efter optagelsens
afslutning, således at man som udgangspunkt opererer ud fra
optagelser med samme maximale indspilningsniveau.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
Redigering
Master Audio FX modulet
giver et væld af muligheder for at påvirke lydbilledet med mange
presets (forudindstillinger) der er gode som udgangspunkt - men med
mulighed for at ændre alle parametre efter personlig smag.
Grafisk er det præsenteret som fronterne på de tilsvarende analoge
enheder, som i anskaffelse ville koster mange gange mere end hele dette
program koster. De simulerede enheder omfatter:
Husk, at det er nødvendigt
med kontrollytning på et højttalersystem i god kvalitet. Billige
computerhøjttalere dur ikke til denne proces.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
Surround har en speciel
processor, som visuelt hjælper på vej. Det forudsætter selvfølgelig
at PC'en har et lydkort med surround mulighed (minimum 5.1).
Funktionen aktiveres med: Ctrl + Shift + N.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
Til det endelige mix kan man
enten tage hvert spor fr sig, og lægge det ønskede niveau manuelt. Det
kan være lidt langsommeligt, og være ret tidkrævende, hvis der er
mange spor.
I stedet kan man Master
mixeren, der - naturligvis - vider lige så mange kanaler, som man har
valgt antal spor i sin opsætning af Magix programmet.
Hver kanal har sin volumen-indikator, og man skal så bare passe på at
det samlede signal ikke overstyrer.
Da mexer-modulet virker på alle spor - video såvel som audio - kan den
også bruges til at afstemme videosporene indbyrdes.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
Dett er jo kun en
overfladisk gennemgang af funktionerne, der står til rådighed. Der er
meget mere, så der ervirkelig noget at gå i gang med.
Produktion
Det færdige produkt skal
ende i en fil, på bånd eller brændes over på DVD/CD. Til det bruges
funktionen "Export movie", hvor man kan vælge output i alle
gængse formater - dog excl. DivX. Her er det også muligt at udtage
lyden separat i en wav-fil og grabbe stillbilleder.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
DVD/CD
Der er et meget alsidigt
program til udgivelse af DVD m.v., som vil kunne tilpasses til de fleste
behov.
Systemet giver mulighed for at åbne flereproduktioner på samme tid,
så man kan lægge dem på samme DVD. Men man behøver ikke have hele
DVD'ens indhold i samme tidslinie. Det giver en stor fordel i
overskuelighed og flowet i arbejdet.
DVD produktionen fungerer
særdeles tilfredsstillende.

(Klik på billedet for fuld størrelse)
Konklusion
Magix Movie Edit Pro 10 har
en meget stor alsidighed, og der er en hel del flere funktioner ud over
de her omtalte.
Det håndterer også, hvis man blander 4:3 og 16:9 optagelser på samme
tidslinie - enten med sorte bjælker eller pan-scan. Blot skal man huske
i opsætningen af vælge format for den færdige produktion.
Renderingen kan tage lidt tid, men man får jo intet gratis, og den
store fleksibilitet har en pris.
Det er simpelthen et godt køb til prisen.
Brugervenligheden er i orden, kompleksiteten taget i betragtning, men
det kræver en indsats, hvis mulighederne skal udnyttes.
Prisen på under 500 DKK er simpelthen fantastisk.
Magix er undervej med
support for HDV (Ikke frigivet til det danske marked, men det testes pt
i Tyskland).
Få mere at vide:
http://site.magix.net/scandinavian/home/
LC
20060511
|