Lydstyrkeregulator til camcorderen - byg selv


Mange har sikkert forsøgt at få bedre lyd på deres optagelser ved hjælp af en ekstra mikrofon monteret på camcorderen.
Men de har sikkert også opdaget, at mikrofonen kan høre alt for meget.

Ved at bygge denne lille regulator er man godt hjulpet, da det nu er muligt at holde en stor del af den uønskede lyd ude.

Det bedste resultat opnås, hvis du bruger et par hovedtelefoner til at kontrollere resultatet

Du skal bruge:

1 monteringsæske
1 potentiometer ca. 10 kiloohm (Vil du være forberedt til en stereo lydkilde, skal du købe et stereo potentiometer.)
1 knap
1 elektrolytkondensator 22 mf (2 til stereoudgaven) 
ledning og stik (minijack stereo).

Delene løber op i ca. 125 - 150 Dkr.

Du skal også bruge lidt værktøj (miniloddekolbe m/tin, skruetrækker, bor og tænger).

Og så er du klar til at gå i gang med konstruktionen:
Der skal bores et par huller til monteringen og loddes et par ledninger.
Følg anvisningerne på nedenstående diagrammer, og snart er du klar til nye lydmæssige udfordringer.

HUSK, at vende polariteten på elektrolytkondensatoren rigtigt: plus til plus.
En del camcordere lægger en spænding mellem den "varme" leder og stel på 2 - 3 volt til drift af visse mikrofoner. 
Hos bl.a. Sony og Panasonic er denne spænding positiv, men check det lige for din egen skyld.

God fornøjelse med byggearbejdet - det lønner sig.

Men husk: Bygning og brug af denne konstruktion foregår på dit eget ansvar.

 

Tekst og billeder © Benny Kühnell, www.videogruppen.dk 

Revideret: 04. december 2011 

 

 



® Leif Christiansen & Videoviden.dk
 2004-2011
 

Ophavsret
Alt materiale i videoviden.dk er omfattet af ophavsret. Du kan frit linke til sitet.
Du  er velkommen til at citere mindre uddrag med angivelse af kilden.
Ved gengivelse af større uddrag eller hele artikler bedes
henvendelse på forhånd rettet til redaktionen.