Den enkleste løsning er at
sende opgaven ud i byen.
Prisen løber hurtigt op, fordi det - uanset hvem, der
udfører opgaven - er en meget tidkrævende operation.
Film er efter mange års opbevaring ret skrøbelige og ikke mindst de udtørrede
splejsninger kan drille overordentligt meget, hvis de springer
i utide.
Prisniveauet for overføring af 30 min. smalfilm er (2005) over kr. 500.
Kan man selv kopiere smalfilm til
video?
Selvfølgelig kan man det - og med ganske fremragende
resultat.
De tekniske krav er ikke uoverstigelige, omkostningerne er også til at
overskue - selv om man måske skal investere i lidt udstyr.
Faktisk ligger det
væsentligste ressourceforbrug i ens egen tid.
I det følgende kommer forskellige tips og idéer.
som kan hjælpe lidt på vej.
Hvis du helst vil slippe for det tekniske bøvl kan du købe en køreklar udrustning - eller de dele du
mangler hos firmaet "Video
Optik Brähler" i Tyskland.
Brähler's system er bygger på bagprojektion på en
finkornet matskive.
På grund af firmaets store indsigt inden for optik er det
lykkedes at udvikle en løsning, som er meget rost for sin kvalitet.

Principskitse for kopiering af smalfilm til video
Jeg har tidligere
overført smalfilm til video ved en simpel optagelse af et projiceret billede. Det
har givet mig en del erfaringer bl.a. med hensyn til projektor og camcorder..
Nu vil
jeg tage skridtet fuldt ud og bygge en fast opstilling baseret på bagprojektion
på en matskive efter de retningslinjer, som er udviklet af firmaet "Video
Optik Brähler" i Tyskland.
Jeg har bestilt matskive og omvendespejl hjem over Internet (124 € incl. moms og
forsendelse, incl. bankomkostninger ca. 1.050 DKR.).
Fordelene ved Brähler's matskive er en total frihed for kornstruktur og ingen
hot-spot effekt fordi den består af 2 lag plant glas med et vokslag uden synlig
struktur imellem. Man
kan montere sin opstilling på en solid MDF-plade (stabilitet er alfa og
omega) med de nødvendige befæstigelser til matskive, spejl, projektor og
camcorder - men kan selvfølgelig også lægge ud med en løs opstilling af
delene. Eventuelt kan
man droppe et vende-soejlet, da de fleste redigeringsprogrammer nemt
klarer at retvende det overspillede videobillede. Det er op til den
enkelte.
Camcorderen
Enhver camcorder kan i princippet anvendes.
Mine erfaringer er følgende - i
ikke-prioriteret rækkefølge:
- Det giver bedst resultat at låse
eksponeringstiden til 1/50 sekund - men gør selv nogle forsøg.
- Hvis blænde/gain låses undgår man, at mørke
scener (incl. nedtoninger) blændes op. På den anden side kan det hjælpe på
underbelyste scener, at der blændes op. Gamle
kunstlysoptagelser er problematiske fordi højlysene - især i ansigter
- har en tendens til at brænde helt ud på grund af den høje kontrast i
originaloptagelsen, som typisk vil være foretaget med en enkelt halogenlampe
som eneste lyskilde.
- Hvidbalancen kan indstilles manuelt uden film i
projektoren, indstilles på en af de faste værdier eller stilles på auto. Man
må selv gøre sine erfaringer på dette punkt.
- Autofokus skal altid slås fra.
- Camcorderen skal gøres urokkeligt fast i
forhold til matskiven - på træklods med anslagslister eller lignende. Stativmontering er mindre egnet, fordi der er en åbenlys risiko for at stativet rykkes lidt - for
eks. ved indstilling af camcorderen. Lav hellere en holder til din egen
camcorder med opklodsning, anslagslister o.s.v., så camcorderen sidder
urokkeligt - og på samme måde fra gang til gang.
- 3-chip er bedre. SD eller HD kan man
vælge efter eget ønske..
- Kontroller, hvad du får med i billedet.
Camcorderens søger mangler ofte op til 5-10 % på de 4 sider, og er derfor
ikke et altid et pålideligt kontrolinstrument. En videomonitor er bedre end et
tv-apparat - især hvis den kan omstilles til underskandering (viser billedet
helt ud til kanten). En LCD-monitor eller en videoprojektor viser som regel -
men ikke altid - alle
pixels/hele billedet. Det samme gælder som regel preview vinduet i
redigeringsprogrammer
Filmprojektoren
- Hastigheden skal kunne justeres til 16 2/3 bps,
idet det med den normale 3-fløjede roterende blænde giver netop de 50 billeder
i sekundet på skærmen (16 2/3 x 3 = 50), som svarer til videosystemets 50
halvbilleder/sekund.
- Det kan ved nogle apparater være vanskeligt at opnå en stabil
hastighed på projektoren.
- Griber-mekanismen skal være i orden, så det
projicerede billede står roligt.
- Det kan være en fordel at modificere
projektorlampen til jævn belysning af hele billedfladen på bekostning af
maksimal lysstyrke. Flyt den lidt væk fra den optimale placering. Skift måske til en svagere lampe.
Montér evt. et stykke mælkeglas til at jævne lyset ud.
- Har billedvinduet runde hjørner (for eks. visse
Eumig-modeller), kan man overveje
at file dem væk.
- Noris projektorer har ofte større billedvindue
end for eks. Eumig projektorer.
- Film optaget med 24 eller 25 bps kan også
overspilles med 16 2/3 bps, idet mange redigeringsprogrammer (for eks. Canopus,
Pinnacle og Magix) giver mulighed for
at strække/forkorte spilletiden af overspilningen. Tilsvarende kan lyden ret
enkelt både gøres kortere/længere og forskydes i tonehøjden.
Efterbehandling
- De fleste vil efterbehandle det overspillede
materiale med et redigeringsprogram, og eventuelt et lydprogram.
Her kan man bl.a. tilføje de tekster og kommentarer m.v., som man aldrig fik
gjort færdige.
Overføring af lyd
- Hvis der opstår brum, overstyring m.m. er der
hjælp at få med en DI-box (købes i musikforretninger), som sørger for at eliminere brumsløjfer og
dæmper signalet fra en højttalerudgang til et passende niveau. Se under Lydteknik 2.
|