Smalfilm til video

Den enkleste løsning er at sende opgaven ud i byen.
Prisen løber hurtigt op, fordi det - uanset hvem, der udfører opgaven - er en meget tidkrævende operation.
Film er efter mange års opbevaring ret skrøbelige og ikke mindst de udtørrede splejsninger kan drille overordentligt meget, hvis de springer i utide.
Prisniveauet for overføring af 30 min. smalfilm er (2005) over kr. 500.

Kan man selv kopiere smalfilm til video?
Selvfølgelig kan man det - og med ganske fremragende resultat.
De tekniske krav er ikke uoverstigelige, omkostningerne er også til at overskue - selv om man måske skal investere i lidt udstyr.
Faktisk ligger det væsentligste ressourceforbrug i ens egen tid.

I det følgende kommer forskellige tips og idéer. som kan hjælpe lidt på vej.

Hvis du helst vil slippe for det tekniske bøvl kan du købe en køreklar udrustning - eller de dele du mangler hos firmaet "Video Optik Brähler" i Tyskland.
Brähler's system er bygger på bagprojektion på en finkornet matskive.
På grund af firmaets store indsigt inden for optik er det lykkedes at udvikle en løsning, som er meget rost for sin kvalitet.

Principskitse for kopiering af smalfilm til video

Jeg har tidligere overført smalfilm til video ved en simpel optagelse af et projiceret billede. Det har givet mig en del erfaringer bl.a. med hensyn til projektor og camcorder..
Nu vil jeg tage skridtet fuldt ud og bygge en fast opstilling baseret på bagprojektion på en matskive efter de retningslinjer, som er udviklet af firmaet "Video Optik Brähler" i Tyskland.
Jeg har bestilt matskive og omvendespejl hjem over Internet (124 € incl. moms og forsendelse, incl. bankomkostninger ca. 1.050 DKR.).
Fordelene ved Brähler's matskive er en total frihed for kornstruktur og ingen hot-spot effekt fordi den består af 2 lag plant glas med et vokslag uden synlig struktur imellem.

Man kan montere sin opstilling på en solid MDF-plade (stabilitet er alfa og omega) med de nødvendige befæstigelser til matskive, spejl, projektor og camcorder - men kan selvfølgelig også lægge ud med en løs opstilling af delene.

Eventuelt kan man droppe et vende-soejlet, da de fleste redigeringsprogrammer nemt klarer at retvende det overspillede videobillede. Det er op til den enkelte.

Camcorderen
Enhver camcorder kan i princippet anvendes.
Mine erfaringer er følgende - i ikke-prioriteret rækkefølge:

Det giver bedst resultat at låse eksponeringstiden til 1/50 sekund - men gør selv nogle forsøg.
Hvis blænde/gain låses undgår man, at mørke scener (incl. nedtoninger) blændes op. På den anden side kan det hjælpe på underbelyste scener, at der blændes op. Gamle kunstlysoptagelser er problematiske fordi højlysene - især i ansigter - har en tendens til at brænde helt ud på grund af den høje kontrast i originaloptagelsen, som typisk vil være foretaget med en enkelt halogenlampe som eneste lyskilde.
Hvidbalancen kan indstilles manuelt uden film i projektoren, indstilles på en af de faste værdier eller stilles på auto. Man må selv gøre sine erfaringer på dette punkt.
Autofokus skal altid slås fra.
Camcorderen skal gøres urokkeligt fast i forhold til matskiven - på træklods med anslagslister eller lignende. Stativmontering er mindre egnet, fordi der er en åbenlys risiko for at stativet rykkes lidt - for eks. ved indstilling af camcorderen. Lav hellere en holder til din egen camcorder med opklodsning, anslagslister o.s.v., så camcorderen sidder urokkeligt - og på samme måde fra gang til gang.
3-chip er bedre. SD eller HD kan man vælge efter eget ønske..
Kontroller, hvad du får med i billedet. Camcorderens søger mangler ofte op til 5-10 % på de 4 sider, og er derfor ikke et altid et pålideligt kontrolinstrument. En videomonitor er bedre end et tv-apparat - især hvis den kan omstilles til underskandering (viser billedet helt ud til kanten). En LCD-monitor eller en videoprojektor viser som regel - men ikke altid - alle pixels/hele billedet. Det samme gælder som regel preview vinduet i redigeringsprogrammer

Filmprojektoren

Hastigheden skal kunne justeres til 16 2/3 bps, idet det med den normale 3-fløjede roterende blænde giver netop de 50 billeder i sekundet på skærmen (16 2/3 x 3 = 50), som svarer til videosystemets 50 halvbilleder/sekund.
Det kan ved nogle apparater være vanskeligt at opnå en stabil hastighed på projektoren.
Griber-mekanismen skal være i orden, så det projicerede billede står roligt.
Det kan være en fordel at modificere projektorlampen til jævn belysning af hele billedfladen på bekostning af maksimal lysstyrke. Flyt den lidt væk fra den optimale placering. Skift måske til en svagere lampe. Montér evt. et stykke mælkeglas til at jævne lyset ud.
Har billedvinduet runde hjørner (for eks. visse Eumig-modeller), kan man overveje at file dem væk.
Noris projektorer har ofte større billedvindue end for eks. Eumig projektorer.
Film optaget med 24 eller 25 bps kan også overspilles med 16 2/3 bps, idet mange redigeringsprogrammer (for eks. Canopus, Pinnacle og Magix) giver mulighed for at strække/forkorte spilletiden af overspilningen. Tilsvarende kan lyden ret enkelt både gøres kortere/længere og forskydes i tonehøjden.

Efterbehandling

De fleste vil efterbehandle det overspillede materiale med et redigeringsprogram, og eventuelt et lydprogram. Her kan man bl.a. tilføje de tekster og kommentarer m.v., som man aldrig fik gjort færdige.

Overføring af lyd

Hvis der opstår brum, overstyring m.m. er der hjælp at få med en DI-box (købes i musikforretninger), som sørger for at eliminere brumsløjfer og dæmper signalet fra en højttalerudgang til et passende niveau. Se under Lydteknik 2.