Leif Christiansen tester:
 © 2003:

Canopus ProCoder Express

PC konverteringsværktøj til videofiler.
En videofil i et forkert format er ikke noget problem med ProCoder Express.
Konkurrencedygtig pris.

Canopus ProCoder Express er et effektivt pc-program, som kan konvertere/transkode en videofil fra et format til et andet - inden for alle de kendte formater:

  • Microsoft DV

  • Canopus DV

  • mpeg1

  • mpeg2

  • vob

  • DivX

  • RealVideo

  • Windows media

  • Quick Time

Med de pc-hastigheder, vi kender i dag, vil konverteringshastigheden typisk ligge tæt på eller under realtime konvertering.

Har man i forvejen et Canopus redigeringsprogram - for eks. Let's EDIT - tilføjes ProCoder Express som et plugin, d.v.s. at ProCoder Express kan arbejde direkte på tidslinien i et redigeringsprojekt.

Man kan også gå direkte til Canopus ProCoder Express.
Så definerer man enten en enkelt fil, som udgangspunkt for transkodningen eller man kan lægge en række filer i en mappe til batchkonvertering.

Alle funktioner er samlet i ganske få skærmbilleder, som har et klart og meget nøgternt design.
( Desværre findes programmet ikke i en dansk version.)

Man processen med at fortælle ProCoder Express hvilket format slutresultatet skal ligge i:

  • Web video,
  • CD-rom video,
  • Video-CD,
  • Supervideo-CD,
  • DVD,
  • High definition,
  • E-mail eller
  • Video editing

De følgende skærmbilleder varierer efter hvad man nu har valgt her.
Har man for eksempel valgt "Video editing", d.v.s. af outputfilen skal bruges som input til videoredigering, skal man først væjge mellem NTSC og PAL videoformat, og dernæst vælges mellem:

  • Canopus DV-AVI,
  • Microsoft DV-AVI,
  • MPEG 2,
  • Quick Time DV, eller
  • Raw DV.

Der er forskellige nyttige funktioner indbygget i programmet.
Det er for eks. muligt:

  • at ændre start- og/eller slutpunkt,
  • at foretage afmaskning,
  • at ændre fra 4:3 til 16:9 eller omvendt.

Disse konverteringer har selvfølgelig deres pris i form af et kvalitetstab, men til gengæld kan man herefter arbejde videre med sit materiale i et af de gængse redigeringsprogrammer uden problemer.

Men hvis man gerne vil kombinere videomateriale fra forskellige kilder, for eks.

  • Almindelige dv-optagelser,
  • videooptagelser fra et stillkamera og
  • videoklip fra Internet i DivX eller forskellige streaming formater

så bliver Canopus ProCoder Express hurtigt en værdsat følgesvend.

Systemets skærmbilleder leder brugeren gennem enkle spørgsmål, og man behøver ikke sætte sig ind i en masse teknisk stof for at kunne vælge den rette kodning.
Alt er relativt selvforklarende og jeg havde ikke under testen behov for opslag i manualen.

Brugervenligheden er stor og prisniveauet omkring 500 kr. synes rimeligt, da pakken også indeholder en DivX licens.

Hvis du vil vide mere:
IMC - Canopus i Skandinavien
Stamholmen 153
DK-2650 Hvidovre
Tlf.:  3313 8411
e-mail:
info@imcas.dk

Hjemmesider: 
http://www.imcas.dk
http://www.canopus-uk.com
eller forhandlere.

 

 

 

 

 




® Leif Christiansen & Videoviden.dk
 2004-2011
 

Ophavsret
Alt materiale i videoviden.dk er omfattet af ophavsret. Du kan frit linke til sitet.
Du  er velkommen til at citere mindre uddrag med angivelse af kilden.
Ved gengivelse af større uddrag eller hele artikler bedes
henvendelse på forhånd rettet til redaktionen.


 

Revideret: 04. december 2011