Produktomtale:

Canon XM2 –
en længe ventet afløser for det legendariske DM-XM1

Godt nyt for seriøse videoamatører og semi-professionelle brugere.

Uddrag af specifikationerne:

1/4" 470.000 pixel 3 CCD system med en billedjustering, der afgørende øger billedkvaliteten.
Forbedret lydoptagelse med 3 typer frekvenskarakteristik
Nye manuelle kontrolfunktioner for justering af billedeffekter og optagelse for professionelle.
Højopløselige 1,7 megapixel JPG still-billeder (progressiv mode).
Slot til SD Memorykort og MultiMediakort.
Analog/Digital converter.
USB / IEEE1394 interface.
EXIF 2.2 Print format.
PC Connection Kit.

Teknologi
H
øjfølsom 1/4" 3 CCD med 470.000 pixels præsterer en horisontal opløsning på 540 linjer og høj ydeevne i svagt lys.
Ny signalbehandlings-LSI øger signal/støjforholdet med cirka 3 dB i forhold til XM1, hvilket ses i en forbedring af farvegengivelse, lysfølsomhed, opløsning og dynamikområde.
Pixelskift-system = højere opløsning
XM2 er udstyret med et nyt pixelskift-system, som både øger opløsning og følsomhed. Pixelskift-teknologien betyder, at den grønne CCD forskydes 1/2 pixel horisontalt i forhold til de øvrige CCD'er, hvorved pixelantallet forøges 1,5 gange til levende billeder. Desuden er den grønne CCD forskudt vertikalt, så man opnår en høj opløsning på 1,7 megapixels til stillbilleder, et større dynamikområde til levende billeder og en reduktion af det såkaldte vertikale smear.

Nye billedjusteringer
Følgende muligheder for billedjustering er væsentligt forbedret i XM2:
 Farvegain, farvefase, skarphed og sortniveau kan justeres til den ønskede værdi, og én type forindstillet registrering er mulig.
 Custom preset – efter billedjusteringerne er foretaget, kan værdierne gemmes i hukommelsen.
 Lang lukkertid – XM2 kan benytte lange lukkertider op til 1/6 sekund.
 Gain kontrol – forstærkningen kan nu øges til et maksimum på 18 dB.
 Frame movie – til progressiv optagelse med 25 billeder pr. sek. Hvis 1/50 sek. eller kortere lukkertid benyttes, bliver optagelsernes kvalitet som ægte filmoptagelser.
 16:9 markeringer – muliggør præcis 16:9 beskæring af motivet.

Canon XM2 rummer følgende forbedringer under optagelse:
 Custom key – brugeren kan gemme hyppigt benyttede funktioner i særlige betjeningsknapper.
 DV kontrol – muliggør synkronisering med en harddisk eller et andet videokamera.
 Justerbar zoomhastighed
 Zebra mønster – viser områder i billedet med overeksponering, som kræver korrektion.
 Interval-optagelse – muliggør kontinuerlig optagelse ved forudbestemte intervaller.
 Clear scan – reducerer flimren, som opstår ved optagelse af billedet på en TV skærm eller PC monitor.
 Color bars – professionel standard EBU color bars kan vises.
 Karakteroptagelse – "brænder" dato/klokkeslæt eller en tidskode på båndet.
 Indeks-optagelse / Indeks-søgning – muliggør nem automatisk søgning efter billeder under optagelsen.

Forbedret lyd
XM2 er udstyret med en retningspræcis stereomikrofon, som er sammensat af to ikke-retningsbestemte mikrofoner for venstre og højre kanal. Denne opbygning giver bedre "retningsfornemmelse" og en mere præcis stereovirkning.


Med den indbyggede mikrofon i XM2 kan man vælge mellem tre typer frekvenskarakteristik:
 NORMAL – giver et "mættet" lydindtryk, idet de laveste frekvenser kommer med på optagelsen.
 VOICE – primært egnet til optagelse af stemmer. Denne indstilling reducerer virkningen af omgivende støj, som specielt er udtalt i det lave frekvensområde.
 VINDSKÆRM – velegnet til udendørs optagelser i blæst. Reducerer vindstøjen.

XM2 har manuel 2-kanal lydkontrol, hvormed inputniveauet kan justeres ved hjælp af en særlig drejeknap, og V/H balancen kan indstilles for 2 kanaler. Et VU-meter, som viser venstre og højre lydniveau i 24 segmenter, findes på LCD- og søgerskærmen. Med MA-300 mikrofonadapteren er samtidig optagelse af to uafhængige kanaler mulig fra mikrofoner med XLR tilslutning. Desuden findes en BNC udgang til billedsignalet.

Computertilslutning
XM2 er udstyret med en DV terminal til ikke-lineær redigering af optagelserne, og via USB tilslutningen er det nemt at overføre stillbilleder til en computer. XM2 er desuden kompatibel med SD memorykort og MultiMediakort; et 8 MB memorykort medfølger kameraet.

Yderligere oplysninger og komplette tekniske specifikationer fås hos
Canon Danmark A/S
Knud Højgårds Vej 1
2860  Søborg
Telefon 44 85 34 34

eller på
www.canon.dk

 

 

 Revideret: 04. december 2011

 

 



® Leif Christiansen & Videoviden.dk
 2004-2011
 

Ophavsret
Alt materiale i videoviden.dk er omfattet af ophavsret. Du kan frit linke til sitet.
Du  er velkommen til at citere mindre uddrag med angivelse af kilden.
Ved gengivelse af større uddrag eller hele artikler bedes
henvendelse på forhånd rettet til redaktionen.