Funktionalitetsmæssigt placerer XA10 sig i det
professionelle segment, hvortil også hører modeller som
XF100 og XF300. Selv om man ikke finder alle
funktionerne fra disse på XA10, er det nemlig en
camcorder, der i vid udstrækning vil finde anvendelse
også blandt professionelle videofotografer. Den er super
kompakt til f.eks. rejser, hvor bagagepladsen er
begrænset, og den byder på et workflow, som kendes fra
de større familiemedlemmer. På trods af sin diminutive
fysik rummer XA 10 således alle de seneste teknologier
fra Canon, blandt andre Advanced HD Camera System, og
mange af disse er netop nedarvet fra XF-modellerne.
To
XLR-lydindgange
XA10 har Canons 1/3” HD CMOS Pro sensor med en opløsning
på 2,07 megapixel, der optager i fuld HD-opløsning på
1920 x 1080. Ganske som det er tilfældet i Canons XF100
serie og i XF300 seriens 3CMOS-array har sensoren
pixels, der er 2,6x større end dem, man finder på en
CMOS sensor i en normal camcorder af den størrelse. Det
giver væsentlig bedre lysfølsomhed, hvilket især er en
fordel under dårlige optageforhold. Vidvinkelobjektivet
har 10x optisk zoom samt 2x digital extender, når der
virkelig skal zoomes ind, og det har en brændvidde på
30,4 mm. med en maksimal blændeåbning på hele f/1.8,
hvilket ikke bare gør det lysstærkt, men også perfekt,
når der skal arbejdes med dybdeskarpheden. I den
sammenhæng skal nævnes den næsten cirkelrunde 8-bladede
blænde.
XA10 rummer altså
funktioner, man ikke før har set i en så kompakt
camcorder, inklusive fuld manuel kontrol over
optagelserne. Således kan både blænde, lukker,
eksponering og gain justeres manuelt via et
programmerbart kontrolhjul, og det samme kan fokusering
via objektivets fokusring. Camcorderen er desuden
forsynet med to ekstra knapper, som kan programmeres for
så vidt angår yderligere funktioner såsom Face-Only AF
og Powered IS. Hverken resizing eller interpolering er
nødvendig for at opnå fuldt HD-workflow, og der kan
redigeres i native filformat i
videoredigeringsprogrammet i bedst mulige kvalitet. XA10
optager nemlig AVCHD video i op til 24 megabit, den
maksimale kvalitet i henhold til AVCHD-standarden.
XA 10 vejer 67 procent
mindre og er 52 procent mindre end f.eks. XF105 - den
ind til videre mindste professionelle camcordermodel fra
Canon. Når det gælder størrelse har den imidlertid nu
fundet sin overmand. På trods af sin kompakte størrelse
er XA10 imidlertid forsynet med to XLR-lydindgange,
ganske som man finder på de øvrige modeller i det
professionelle segment, hvor den ene kanal typisk
anvendes til at optage baggrundslyd, mens den anden
kanal anvendes til speak eller interview. XA10 er dog
også forsynet med mini-jackstik til andre typer af
mikrofoner og er endvidere udstyret med forbedret
integreret mikrofon, som filtrerer baggrundsstøj væk i
de lave og dybe frekvenser, hvilket generelt giver et
bedre lydbillede XA10 har en LCD-skærm på næsten 3,5” og
er desuden forsynet med elektronisk søger. Ligeledes
skal nævnes funktioner såsom Magnifying, Peaking og Edge
Focus, der alle hjælper til med at fokusere korrekt, når
der arbejdes manuelt. Desuden sørger Zebra Patterns og
Waveform Display for enkel og ligetil
eksponeringskontrol.
Teknologisk rummer XA10
også Canon-teknologierne Dynamisk IS, Powered IS og
Instant AF. Med PreREC funktionen er det slut med at
misse vigtige øjeblikke, for med den slået til, begynder
optagelsen allerede inden, fotografen trykker på
optageknappen. XA10 er nemlig udstyret med 3 sekunders
buffer-hukommelse - altså en funktion, der løbende
optager et loop på 3 sekunder, og skulle en opgave byde
på natoptagelse er det minsandten også muligt takket
være indbygget infrarødt videolys.
Zoom-knap og
start/stop-knap er integreret i håndtaget, hvilket giver
god ergonomi, også når camcorderen holdes lavt, og
camcorderen er forsynet med intet mindre end 64 GB
intern hukommelse. Skulle det ikke være nok, er der
plads til to SDHX-kort med en kapacitet på op til 2 TB
stykket. Kortene giver desuden mulighed for både Relay
Recording og Double Slot Recording, så man kan dels
on-the-fly kan skifte et kort, når det er fuldt, eller
optage simultant på to kort samtidig, så man har en
løbende back-up.
Kilde: Canon
presseinformation. |